Omkring 1930 drøftede menighedsrådet problemet omkring kirkens klokke. Klokken havde en stor revne og havde derfor ikke længere sin fine klang. Det vides, at den har været omsmeltet i 1792, og at det var Arentstorff som betalte. Den omsmeltede klokke havde følgende indskrift:

”1792. Omstöbt og bekost af S.T. Hr. Etatsraad Arendstorf Herre til Overgaard”

Herunder var der 5 medaljoner. Over den midterste medaljon var der en lille krone, og under medaljonen fandtes Christian den 7.´s navnetræk. Her under teksten:

”Stöbt af Reimer i Randers.”

Størrelsen på den gamle klokke må have været omkring 700 mm i diameter. Ifølge et indhentet tilbud på svejsning af klokken blev vægten anslået til ca. 200 kg. Hvilket svarer til en diameter på ca. 700 mm. En reparation af klokken ville komme til at koste ca. 950,00 kr. Udover svejsningen af klokken måtte man påregne at udskifte både bom, trækstang, lejer og knebel. Til sammenligning kunne man anskaffe en helt ny klokke med en diameter på 730 mm. med tilbehør for 1.520,00 kr. Ud over tilbudet på en ny klokke, fik menighedsrådet også pris på en omstøbning. En sådan ville komme til at koste 1.250,00 kr.
Menighedsrådet drøftede sagen, og besluttede at C. M. Riis, som var medlem af menighedsrådet, skulle kontakte De Smithske Jernstøberier i Aalborg og forsøge at presse prisen. Forhandlingerne gik også fint, hvilket følgende tilbud viste:

”Til Menighedsraadet i Gjerlev. I Henhold til behagelig Telefonsamtale med Herr Manufakturhandler Chr. M. Riis har vi hermed Fornøjelsen at bekræfte Resultatet af denne, i det vi tilbyder Omstøbningen af Gjerlev Kirkes klokke saaledes:
Største Diameter: 800 mm
Grundtone: cis
Malmvægt: ca. 325 kg.
Pris kr. 1.250,00
Heri indbefattet Nedtagning af den gamle klokke og Ophængning af den nye”

Ud over omstøbningen indeholdt tilbudet også:

”Tilbehøret bestaar af en Støbejernsbom med bronceforede Lejer af støbejern, Smedejerns Trækstang og Kontralodder af Støbejern, alt i solid og omhyggelig Udførelse. Leveringstiden vil andrage 5-6 uger.”

Ud over en billigere pris på omstøbningen fik C. M. Riis også forhandlet sig frem til en større klokke.
Inden omstøbningen skulle menighedsrådet indhente godkendelse hos Nationalmuseet. I et brev fra kirkeministeriet til Aarhus Stiftsøvrighed den 6. januar står der bl.a.:

”Opmærksomheden henledes paa, at der, forinden Omstøbningen sker, til Nationalmuseet maa indsendeset med det tilhørende Negativ bilagt Fotografi af Klokken fra det paagældende Støberi.”

Den 12. april kom så den endelige godkendelse. Godkendelsen betinges dog af, at det gælder en omstøbning, og at denne bliver foretaget af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik i Brønderslev. Menighedsrådet så helst, at omstøbningen blev foretaget af De Smithske Jernstøberier i Aalborg, derfor besluttede menighedsrådet, at formanden i henhold til deres tilbud skulle bestille klokken hos De Smithske. Forinden ønskede man dog at få en bekræftelse på, at der ikke ville komme yderligere omkostninger ved omstøbningen. De Smithske meddelte, at da der i deres tilbud var taget hensyn til både nedtagning af den gamle klokke, og opsætning af den nye klokke, ville der ikke blive yderligere udgifter fra dem. Efter at formanden havde talt med stiftsøvrigheden, måtte han dog erkende, at man ikke kunne bestille klokken på de før nævnte vilkår, før en godkendelse forelå fra ministeriet. Den godkendelse som forelå gjaldt en omstøbning i samme størrelse, og denne skulle udføres af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik i Brønderslev. Da menighedsrådet ønskede en større klokke end den nuværende, måtte man afsende en ny ansøgning. Samtidig med ønsket om en større klokke, ansøgte man også om et lån i stiftsmidlerne på 1.300,00 kr. til dækning af udgifterne. Riis havde dog ikke tålmodighed til at vente på en sådan godkendelse, og klokken blev bestilt. I protokollen for menighedsrådet står der bl.a. fra den 24. oktober 1932:

”I Anledning af, at Menighedsraadets valgte Medlemmer efter Næstformandens ønske, Formanden visdte imidlertid ikke at Bestillingen fandt sted, den 22. Juni d.A. havde bestilt en Kirkeklokke hos De Smitske Jernstøber & Maskinværksteder havde man modtaget Skrivelse fra Aarhus Stiftsøvrighed af 11 ds., ifølge hvilken Kirkeministeriet ved Skrivelse af 7. ds. Stiftsøvrigheden havde meddelt at Ministeriet gaar ud fra, at Menighedsraadet frafalder sit Andragende om Laan af Stiftsmidlerne”

Menighedsrådet havde været lidt for tidlig ude med bestillingen, og man forventede fra ministeriets side, at bestillingen skulle annulleres. Menighedsrådet fastholdt dog deres beslutning om at ville have kirkeklokken omstøbt. Man besluttede derfor at rette en ny henvendelse til ministeriet, hvori man fastholdt sin ansøgning om et lån i stiftsmidlerne på 1.300 kr. Man ønskede at afdrage lånet over 15 år til en rente på 4% p.a. Da klokken nu både var omstøbt og ophængt, blev menighedsrådet taget til nåde. I et brev fra kirkeministeriet den 10. januar 1933 står der bl.a.:

”I Anledning af det med Hr. Stiftamtmandens og Deres Højærværdigheds Skrivelse af 9. December 1932 hertil tilbagefulgte Andragende fra Gjerlev Sogns Menighedsraad om et Laan af Stiftsmidlerne til Dækning af Udgifterne ved en foretagen Omstøbning af Gjerlev Kirkes Klokke skal man tjenestlig meddele til Efterretning og videre Bekendtgørelse, at Ministeriet herved efter Omstændighederne bifalder, at der til Dækning af de fornævnte Udgifter af Stiftsmidlerne ydes Kirken et Laan paa indtil 1.300 kr. med 10 Aars Afdragstid.”


Tingene faldt på plads og Gjerlev kirke fik sin nye klokke med indskriften ”Genstøbt i Aaret 1932”.
I 1961 modtog Gjerlev kirke en pengegave fra lærer Mulvad på 3.000,00 kr. Menighedsrådet drøftede, hvad man skulle bruge pengene til. Man enedes om at indkøbe nogle lampetter til koret, men ved et senere menighedsrådsmøde ændrede man mening, man ville hellere have en kirkeklokke.
Det originale manuskript til inskriptionen på klokken. Allerede i december måned 1960 havde pastor Jensen haft en telefonisk samtale med De Smithske i Aalborg om et evt. indkøb af en mindre klokke, og da klokken fra 1932 var støbt hos De Smithske, var det nærliggende at spørge dem til råds. Ifølge De Smithske´s optegnelser skulle Gjerlev kirkes klokke have grundtonen cis1, man ville derfor anbefale, at den nye og mindre klokke fik grundtonen e1, herved ville primtonen i den nye klokke og

tertstonen i den gamle blive ens, nemlig e2. Dagsprisen for en sådan klokke på 69 cm. var 5.420,00 kr. incl. ophængning. Beløbet var dog noget større end det tilsagte beløb fra lærer Mulvad. De Smithske fremsendte herefter et nyt tilbud på en lidt mindre klokke, nemlig på 65 cm. En sådan klokke ville koste 4.720,00 kr. incl. ophængning. Beløbet lå stadig væsentligt over de tilsagte 3.000,00 kr. Da menighedsrådet ikke rådede over et så stort beløb til en ny klokke, måtte man forsøge med en endnu mindre klokke. Man henvendte sig derfor igen til De Smithske, om de ikke kunne komme med et tilbud på en mindre klokke og helst en pris på 3.000,00 kr. De Smithske fremsendte et nyt tilbud den 27. februar 1961. Denne gang på en klokke på 60 cm. med en grundtone f 4/16, en malmvægt på ca. 150 kg., en total vægt på ca. 250 kg. - til en pris på 3.860,00 kr. Beløbet lå stadig noget over, hvad lærer Mulvad havde tilsagt. Menighedsrådet så helst ikke, at klokkens diameter blev mindre end de 60 cm. Man henvendte sig derfor til lærer Mulvad for at høre hans mening. Lærer Mulvad var enig med menighedsrådet og var villig til at betale den ekstra pris for klokken. Inden klokken kunne bestilles, måtte godkendelser hentes både i provstiudvalget, Aarhus stift, Kirkeministeriet og Nationalmuseet. Den endelige godkendelse fra kirkeministeriet kom den 13. september 1961, der i forkortet version lyder således:

”I et med stiftsøvrighedens erklæring af 23. maj 1961 hertil indsendte andragende har Gjerlev sogns menighedsråd anholdt om tilladelse til at anskaffe yderligere en klokke --- Udgifterne ved klokkens anskaffelse og ophængning agtes efter det oplyste afholdt af et beløb på 4.000,00 kr., der er skænket kirken af forhenværende lærer Jens Hansen – Mulvad og hustru, Blenstrup. I anledning heraf skal man efter stedfunden brevveksling med ministeriets konsulent i sager angående kirkeklokker, professor Aksel Andersen, den kgl. Bygningsinspektør og nationalmuseet, --- at ministeriet herved bifalder, at der anskaffes yderligere en klokke --- på vilkår, at det forinden klokkens afsendelse fra støberiet på behørig vis godtgøres, at den givne garanti for tonerenhed er opfyldt”. Inden klokken kunne støbes, skulle den gamle klokkes tone endelig bestemmes. Til at udføre dette arbejde blev professor Aksel Andersens assistent, organist Hans Nyholm valgt. Efter at have hørt den gamle klokkes ”e” tone, mente han, at det ville være bedst at afstemme den nye klokke til ”f 4/16”. Den gamle klokke blev ved samme lejlighed finjusteret. Dette gjorde man ved at slibe klokkens inderside.
Den nye klokke blev ophængt den 9. marts, og første søndag i fasten, den 11. marts 1962, blev klokken indviet. Efter prædikenen takkede pastor Jensen lærer Mulvad og hustru, for den smukke gave til kirken, og udtalte håbet om, ”at Klokken maatte kalde Sognebeboerne til Bøn og til Kirke, og blive til Glæde for den nuværende og de kommende Slægter i Gjerlev Sogn.” Pastor Jensen skrev videre i sin embedsdagbog: ”Der blev ringet med den nye Klokke til Gudstjeneste for 1. Gang, saaledes at begge Klokker ringede sammen 3 Gange, paa Kong Fr. IX: 63 års Fødselsdag” Efter at have beskrevet klokkens udseende skrev han: ”Der skete det Uheld, at Snoren til den nye Klokke sprang, da der ringedes med den, saa det var meget lidt, de to Klokker kom til at ringe sammen 1. Gang, - men man hørte dog, at de klingede smukt sammen.” Den gamle klokke havde hidtilskulle betjenes uden for tårnet, men med opsætningen af den nye klokke blev betjeningen fra tårnets inderside. Den nye klokke bærer på den ene side indskriften:

JEG RINGER TIL BØN,
GUD HØRE I LØN.
JEG RINGER TIL KIRKE,
KRIST SIGNE MIT VIRKE.
GIV HJERTERNE ARME,
O, HELLIGAAND, VARME.

Og på modsatte side:
JEG SKÆNKEDES GJERLEV KIRKE
AF FORHENV. LÆRER I BLENSTRUP
JENS HANSEN-MULVAD OG HUSTRU.





Den store klokke blev i 1987 repareret af Dansk Klokketeknik for 27.000,00 kr. Beløbet blev lånt i stiftsmidlerne.

von der neuen herbst / winter - kollektion 2012 buttero präsentieren wir die hoch oben tanino sneaker.es kommt zur neuen saison in leder und velours - optionen.NIKE AIR ZOOM VOMERO 12auf diese schuhe sehen sie die handwerkliche qualität und all die schönen details, komm mit.NIKE FLYKNIT RACER HERRENwährend die beiden alle leder - versionen sehen fantastisch aus, aber die wildleder hohem sneaker mit pflanzlichen gegerbtes leder der gap ist unser favorit.NIKE ZOOM WINFLO 4alle drei turnschuhe sind jetzt in aktien tres bien.Adidas Yeezy Boost 350 V2levi & # 8217;Nike Air Zoom Elite 9 s auch weiterhin fr die eröffnung seines jngsten flagship - store in paris ber die berhmten champs - elys es.nachdem arbeitete fr die eröffnung mit pedro winter ed banger records und james murphy, sie haben jetzt gemeinsam mit graffiti - knstler shepard fairey zu produzieren und andre eine limited edition trucker jeans und jacken.Basketball Shoesähnlich wie die jacken, die wir gesehen haben,Adidas NMD bereits im vergangenen jahr fr die & # 8216;Nike Air Jordan kunst auf der straße und # 8217;NIKE LUNAREPIC LOW FLYKNIT 2 ausstellung im moca in los angeles, die klassische jeans und jacken von levi & # 8217; s custom stickereien auf den rcken.zum preis von 190 euro (235 dollar) die akten veröffentlichen am 14.Adidas Yeezy 350 Boos juni, die ausschließlich den neuen levi & # 8217; s paris laden.